Midtervej 13, Sengeløse, 2630 Taastrup

1 plans villa med store lyse rum, 4 soveværelser, trygt og meget børnevenligt område.

I et helt rolig og meget hyggeligt område tæt på den gamle del af Sengeløse med gadekær, kirke m.v., ligger denne dejlige og indbydende bolig. Her er vågner man op til ro, fuglefløjt og ingen trafikstøj, hvilket er sjældent i Storkøbenhavn. Der er stisystem ved huset, tæt til daginsitutioner, skole og idrætscenter. Der er en DagligBrugs tæt på. Det er en by, hvor man kender og hjælper hinanden.
Skøn have/terrassemiljø med plads til at ligge i hængekøjen, spille fodbold, nyde snobrød ved bålpladsen eller dyrke grønsager og spise jordbær. Som genbo til en stor legeplads, så det er også en oase for de mindre børn.
Boligen er opført i 1968 af byggefirmaet Johan Christensen og senere tilbygget. Har god bred dejlig indkørsel med carport og isoleret værksted. Der er lagt fliser hele vejen rundt om huset, og mod syd har man en meget stor og skøn ugenert terrasse med plads til gæster, loungemøbler m.v., som er med til at gøre sommeren lidt mere hyggelig. Overdækning til brænde og cykler.
Mulighed for den store familie er til stede, 4 soveværelser, med separat forældre-afdeling og 2 store stuer.
Børneafdelingen har 3 gode værelser med udgang til haven/terrasserne. Fordelingsgang med adgang til dejligt badeværelse med brus og Italienske klinker. Stort bryggers med egen indgang, god plads til sko, overtøj m.v., desuden gasfyret og vaskemaskine/tørretumbler. Entre med stort indbygget skab.
Fra bryggerset er der adgang til meget lyst køkken med hvide elementer og spiseplads. Hvis man gerne vil have et åbent køkken til stue/alrum er dette forholdsvis nemt og ikke så omkostningstungt at etablere. Stor dejlig stue, med masser lys fra de store vinduespartier. Stuen har en stor smuk pejseindsats, der er med til at hygge på de kolde dage.
I tilbygningen er der endnu en stue som pt. er indrettet til kontor, grundet hjemme arbejdsplads, men kan benyttes til meget andet. Stuen er super hyggelig og har udgang til den store terrasse. Fra stuen adgang til forældre-soveværelse med flot lyst badeværelse samt mindre walk-in.
En dejlig villa, med god planløsning, udemiljø og med en tryg beliggenhed.
Kontakt mig for en personlig fremvisning, boliger skal mærkes, det er et hjem.